GRAVIDTRÆNING & BARSELSFORLØB​

GRAVIDTRÆNING

GRAVIDTRÆNING FOREGÅR UDE HOS OS I CROSSFIT HERNING - MEN AFHOLDES AF SIGNE YDE HEDEGAARD, SOM ER UDDANNET JORDMODER OG SOM SELV ER MOR

DET ER VIGTIGT AT NÆVNE AT DET INTET HAR MED CROSSFIT AT GØRE.

DU SKAL DERFOR IKKE HAVE NOGET KENDSSKAB TIL CROSSFIT ELLER ANDEN TRÆNING FOR AT KUNNE VÆRE MED. DU SKAL IKKE FRYGTE AT I SKAL KASTE MED ELLER LØFTE ALT MULIGT TUNGT.

LIDT INFO:

Ønsker du at nedbringe risikoen for graviditetsgener? At holde dig i gang i graviditeten? At være stærk til fødslen? Hurtigt at være på benene igen efter fødslen? Stærk til at kunne jonglere rundt med dit kommende barn?

Så er gravidtræning noget for dig!

Det er fuldstændig lige meget hvor kort eller langt du er - bare du har lyst til at bevæge dig, bruge din krop og være en del af vores fællesskab.

Gravidtræning er et individuelt tilpasset træningsforløb, for modsat lignende forløb tilbyder jeg fleksibel opstartsdato og klippekortsløsning.

Selve træningsprogrammet køres som et 8 ugers forløb, men det er et forskellige program for hver gang - hvilket vil sige at man kan starte lige netop den dato der passer dig bedst.

Det kører 2 gange ugentligt, men i og med at det er med klippekortsløsning, kommer du dermed ikke til at miste både en træning og penge hvis du ikke kan være med på begge træninger.

Du kan frit vælge, om en ugentlig træning er nok for dig, samt selv tilrettelægge hvor mange træninger du i alt forventer og ønsker at være med til, afhængigt af hvornår du fx går på barsel. Du bruger nemlig kun et klip, når du er med. Jeg anbefaler dig dog at være med på begge ugentlige træninger så vidt som muligt, for at få mest ud af forløbet, men det er klart, at det skal passe ind i hverdagen.

Det er så godt skruet sammen at enhver træning kan være både den første og sidste.

OM TRÆNINGEN:

Vi arbejder med udholdenhed, gentagelser og styrke, så selvom alle laver de samme øvelser, vil der være forskel på hvor længe, hvor mange, og hvor meget vægt, man kan lave og have på.

Der er skaleringer til alle øvelser i gravidtræningen, så du behøver ikke bekymre dig for om du mon kan være med. Vi finder altid en måde hvorpå du kan lave øvelsen. Alle er forskellige, har forskellige udgangspunkter og forskellige graviditeter - det handler bare om at få sig rørt, på den måde, det er muligt for dig i din graviditet.

Gravidtræningen jeg udbyder, har fokus på alt det du har brug for i en graviditet, til fødslen og barslen;

Udholdenhed, til når du skal føde. Vi arbejder med at bruge vejrtrækning som lindring, når vi laver øvelser, som kalder på mælkesyre. Med den rette vejrtrækning og fokus på dette, kan man nemlig holde ud længere, end man tror.

Afspænding, til når veerne arbejder i din krop. Til gravidtræning øver vi os i at slappe helt af i alle muskler, og mærke hvordan vi kan få kroppen til at blive helt tung ved at holde fokus på musklerne.

Styrke, til at nedbringe risikoen for graviditetsgener, optimere kræfterne til fødslen og til at bære rundt på dit nyfødte barn. Vi arbejder under styrkedelen både med egen kropsvægt, elastikker og vægte. Ikke tunge vægte, men nok til at udfordre dig lidt mere og få bygget noget muskelmasse på de store og små muskelgrupper.

Derudover arbejder vi med funktionelle fødestillinger. Dvs. at du kommer til at øve dig på de hyppigst brugte fødestillinger, og mærker hvor du eventuelt spænder op. Med guidning og vejrtrækning lærer du at afspænde i lige præcist den muskel, du spænder op i, og dermed hvordan du kan skabe bedst mulig plads til barnet hoved under fødslen. Dette er en stor fordel til selve fødslen, hvor kroppen i vesmerterne beder dig spænde op. Fordi du har øvet dig og prøvet det før, vil du have mere kontrol over din egen krop.

DETTE FÅR DU:

  • 2 ugentlige træninger, hhv. mandag 08.30 - 09.45 og onsdag 14.45 - 16.00.
  • Maks 12 deltagere pr. hold, så der er tid og plads til individuel guidning til at lave de øvelser, som passer netop til dig, så du får mest muligt ud af det.
  • Eksklusivt medlemskab af en facebookgruppe med mig og de andre gravide, som går og har gået på holdet.
  • Ugentlige videoer på facebooksiden med øvelser, du kan lave derhjemme. Dette være sig både for udstræk, afspænding og styrke.
  • Praktisk fødselsforberedelse, i stillinger, vejrtrækningsteknikker, mv.
  • Unik mulighed for tilgængelig jordemoder under forløbet. Der er tid til at spørge mig efter træningerne, og du kan altid ringe eller skrive til mig, og jeg vil bestræbe mig på at svare hurtigst muligt.
  • Fællesskab med de andre gravide, som går på holdet, hvor i kan sparre med hinanden og dele glæder og bekymringer.
  • Maksimal fleksibilitet og mulighed for at individualisere dit eget træningsforløb.

PRIS:

Du køber træningsforløbet som en klippekortsløsning. Med dette optimeres din egen fleksibilitet nemlig endnu mere. Er du syg en dag, skal du til jordemoder, eller er du forhindret på anden vis, mister du med klippekortsmodellen ikke en træning (og dermed penge).

Jeg har valgt at opdele i 4, 8 og 16 klip, for at tilpasse det flest mulige, da langt de fleste gravide går på barsel enten 4 eller 8 uger før termin. På denne måde bestemmer du selv om du forventer at træne en eller to gange ugentligt, og hvor lang tid det skal strække sig over. Jeg tilråder dig dog at være med på begge ugentlige træninger, da du her får mest muligt ud af forløbet, da det køres som et 8-ugers forløb med to ugentlige træninger. Så køber du 16 klip, får du hele forløbet med.

  • 1 klip; 295,-
  • 4 klip; 945,-
  • 8 klip; 1695,-
  • 16 klip: 2895,-

EARLY BIRD PRIS PÅ 16-TURS KLIPPEKORT; kun 2395,-, ved tilmelding inden 10/4-23! Du sparer altså 500,-!

OBS. Sygeforsikring Danmark yder 50 % tilskud til hele gravidtræningsforløbet.

Du kan overføre op til to klip til efter fødslen, hvis du køber et fuldt forløb på 16 klip til barselstræningen.

Vi træner første gang mandag den 17/4-23, og du kan opstarte hvornår som helst herefter.

HVIS DETTE LYDER SOM NOGET FOR DIG, SÅ FØLG LINKET OG INSTRUKTIONERNE HERUNDER

https://www.jordemodersigneyde.dk/

Køb under 'Book tid', og tryk på 'Event' på øverste bjælke (tag dig ikke af at eventet har en start og en slutdato).

Indtast antal klip, du ønsker at købe, samt forventet opstartsdato, under tilmeldingsformularen i det givne felt, og du vil modtage informationsmail og faktura.

BARSELSFORLØB​

GRAVIDTRÆNING FOREGÅR UDE HOS OS I CROSSFIT HERNING - MEN DET ER VIGTIGT AT NÆVNE AT DET INTET HAR MED CROSSFIT AT GØRE.

​DU SKAL DERFOR IKKE HAVE NOGET KENDSSKAB TIL CROSSFIT ELLER ANDEN TRÆNING FOR AT KUNNE VÆRE MED. DU SKAL IKKE FRYGTE AT I SKAL KASTE MED ELLER LØFTE ALT MULIGT TUNGT.

I CrossFit Herning har vi et holdgulv med masser af plads til både baby, barnevogn osv. Der er omklædningsrum med pusleplads og badefaciliteter, mikrobølgeovn og et loungeområde med sofa til amningen og snakken efter træningen. Der er mulighed for at købe drikkevarer og diverse.

BAGGRUNDSINFO:

Barselsforløbet er et samarbejde mellem Signe Yde Hedegaard og CrossFit Herning

Signe er mor og uddannet jordmoder. Hun kommer med hendes jordmoderfaglighed, og har derfor styr på kvindekroppen, og i særdeleshed på dette tidspunkt, eller graviditet og fødsel. Hun har sit gode jordemoderøje på jer hver især. Derudover har hun på egen krop erfaret hvor vigtig genoptræning efter graviditet og fødsel er, eftersom hendes egen graviditet var præget af begrænset mulighed for bevægelse.

Den anden træner er Bianca Kyndesen

Bianca er medejer af CrossFit Herning og er CrossFit instruktør. Hun har allerede en del erfaring med barselstræning, da hun tidligere har stået for flere barselsforløb ude i CrossFit Herning. Det er hende der laver træningsprogrammet til forløbet da hun har den største erfaring med dette og ved lige præcis hvilken træning og hvilke øvelser der er bedst til at træne kroppen op igen efter graviditet og fødsel.

OM FORLØBET:

Ønsker du at komme hurtigt i form efter din graviditet og fødsel, men har svært ved at finde ud af hvor du skal starte, hvad du skal og må, og hvor du skal gøre af din baby imens?

Så er barselstræning hos mig det helt rette for dig!

Du får en helt unik sammensætning og fleksibilitet på barselstræning, som tager hånd om lige præcist dig, hvad dit udgangspunkt er, hvad din krop kan og hvornår du har lyst til at starte op. Du kan opstarte så snart du føler dig klar til det efter fødslen.

Barselstræning er et individuelt tilpasset træningsforløb, for modsat lignende forløb tilbyder vi fleksibel opstartsdato og klippekortsløsning.

Det køres som et 8 ugers forløb med 2 ugentlige træninger, men med fleksibel opstartsdato, vil det altså sige, at du ikke behøver vente på, at et forløb starter eller slutter før du kan være med. Du kan starte lige præcist, når det passer dig!

Det betyder grundlæggende, at du ikke risikerer at du kun når en brøkdel af et forløb, fordi du skal starte på arbejde halvvejs i et forløb. Du køber bare det antal klip, som passer til din situation.

Det betyder også med klippekortløsningen at du ikke SKAL deltage to gange i ugen, og dermed mister både penge og træning ved ikke at kunne komme.

Der vil være dage efter søvnløse nætter med din baby, med lægebesøg, sygdom eller anden forhindring, der gør at du vil komme til at misse en træning, og det synes vi ikke du skal miste noget på. Det er et vilkår af at være blevet mor - og det har vi taget hensyn til!

Vi anbefaler dog så vidt muligt, at man deltager to gange i ugen, for at opnå det bedste resultat.

Vi arbejder forskelligt hver gang, og jo oftere du er med, des hurtigere ser og mærker du resultater hele vejen rundt.

OM TRÆNINGEN:

Vores to primære fokusområder til barselstræning er styrke og kondition, for det er i bund og grund det, du har brug for at bygge op efter en graviditet og fødsel. I styrkedelen arbejder vi bl.a. med vægte (hvis muligt - og ikke tungt) og gentagelser, og kommer hele kroppen igennem. Der vil være fokus på de store muskelgrupper i ben og baller samt core, og i særdeleshed også skulder, ryg og arme, da du nu skal bære rundt på både barn, autostol og pusletasker. Vi laver derfor træningen funktionel, så nogle øvelser kan overføres direkte til en aktivitet, du gør i dagligdagen.

Der vil også være fokus på bækkenbundens genoptræning, da den har været maksimalt belastet grundet graviditet og fødsel. Vi får pulsen op hver gang, men ikke ved løbeture udenfor holdgulvet. Konditionsdelen hænger ofte sammen med styrkedelen, grundet gentagelser og hurtige skift fra øvelse til øvelse. Somme tider trækker vi cardiomaskiner med ind i træningen, men grundlæggende er træningsprogrammet lagt således, at styrke og pulsstigninger følges ad.

Kropsanalyse Der er mulighed for start og slutvejning på InBody kompositionsmåler, som kommer hele vejen rundt om dine kropsværdier. Dette er helt valgfrit. Hvis du ønsker at tracke din udvikling, vil du få lavet en analyse ved opstart, og igen ved afslutning på 8-ugers forløb. Dette kan gøres hver gang, du afslutter et 8-ugers forløb. Analysen vil vise bl.a. forskelle og udvikling i vægt, muskelmasse og fedtprocent, så oveni at du føler dig stærkere, kan du få syn for sagen.

DETTE FÅR DU:

Dette får du i barselstræningsforløbet;

  • 2 ugentlige træninger, hhv. mandag og torsdag kl. 10.00 - 11.15.
  • 2 trænere pr. hold. Dermed er der dobbelt så meget hjælp og guidning til dig, så du får mest muligt ud af træningen*. Hermed er der maksimal erfaring og faglighed fra både jordemoder- og træningsverdenen.
  • De fedeste faciliteter til træning, med plads til babyer, barnevogne, og alt det, du har brug for.
  • Maks 16 deltagere pr. hold, så der er tid og plads til individuel guidning til at lave de øvelser, som passer netop til dig, så du får mest muligt ud af det*.
  • Bodyanalysis med start og slutvejning ved forløb på 8 uger (valgfrit). Dette på InBody kropskompositionsmåler, som viser udvikling i bl.a. vægt, muskelmasse og fedtprocent.
  • Eksklusivt medlemskab af en facebookgruppe med både Bianca, jeg og de andre barslende, som går på holdet.
  • Ugentlige videoer på facebooksiden med øvelser, du kan lave derhjemme.
  • Unik mulighed for tilgængelig faglighed ift. at sparre med både Bianca og jeg under hele forløbet. Der er tid til at spørge os efter træningerne, og du kan altid ringe eller skrive til Signe og Bianca, og vi vil bestræbe mig på at svare hurtigst muligt.
  • Fællesskab med de andre barslende, som går på holdet, hvor i kan sparre med hinanden og dele glæder og bekymringer. - Maksimal fleksibilitet i tilmelding, opstart og klippekort.
  • Mulighed for at individualisere dit eget træningsforløb med hjælp fra os.

Du kan køre lige så mange forløb, som du kan nå og har lyst til i din barsel, for selvom vi starter forfra med træningsprogrammet efter 8 uger, vil du have udviklet dig på din styrke og udholdenhed, så du vil kunne meget mere på det næste forløb.

PRIS:

Pris Du køber træningsforløbet som en klippekortsløsning. Med dette optimeres din egen fleksibilitet nemlig endnu mere, for man ved aldrig hvordan dagen ser ud med en baby.

Vi har valgt at opdele i 8, 16 og 32 klip for maksimal fleksibilitet til dig. Du anbefales at være med på begge ugentlige træninger, da du her får mest muligt ud af forløbet, da det køres som et 8-ugers forløb med to ugentlige træninger. Så køber du 16 klip, får du hele forløbet med, og med 32 klip får du to forløb til en billigere pris.

  • 1 klip; 295,-
  • 8 klip; 1795,-
  • 16 klip: 2995,-
  • 32 klip: 5795,-

EARLY BIRD PRIS PÅ 16-TURS KLIPPEKORT: kun 2495,-. Du sparer altså 500,-, hvis du køber klippekortet inden 10/4-23!

Vi træner første gang mandag den 17/4-23, og du kan opstarte hvornår som helst herefter.

*OBS, ved antal tilmeldte under 10, bliver det med én træner, nemlig Signe (hvor Bianca vil træde til hvis der er sygdom eller andet)

HVIS DETTE LYDER SOM NOGET FOR DIG, SÅ FØLG LINKET OG INSTRUKTIONERNE HERUNDER:

https://www.jordemodersigneyde.dk/

Køb under 'Book tid', og tryk på 'Event' på øverste bjælke (tag dig ikke af at eventet har en start og en slutdato).

Indtast antal klip, du ønsker at købe, samt forventede opstartsdato, under tilmeldingsformularen i det givne felt, og du vil modtage informationsmail og faktura.

CrossFit er for alle - kom ud og prøv det!​